Velkommen til Psykolog klinikken i Kolding

Jeg hjælper dig gerne hvis du er 18 år eller ældre og f.eks. har en eller flere af ovenstående vanskeligheder. Det kan være at du har mistet en person, du var nært knyttet til og oplever at tabet er svært at klare på egen hånd. Der kan også være andre tab – f.eks. tab af job, du eller en af dine nære kan være ramt af sygdom eller andre belastende livomstændigheder, du har behov for hjælp til at tackle med nogle konkrete og omsorgsfulde strategier eller bare få talt med en lyttende og nærværende person om.

Af og til vil belastninger eller tab udvikle sig til depression, stress og/eller angst, hvor det kan være svært at komme igennem uden professionel hjælp. Andre gange er det måske en mere grundlæggende oplevelse af ikke at være tilstrækkelig som menneske, en oplevelse af at du er forkert, uden værdi eller selvværd, hvor det kan være hjælpsomt at lære at være nænsom og omsorgsfuld overfor sig selv.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at spørge om jeg vil kunne hjælpe dig videre med det du har brug for, hvis du ikke lige oplever at det du står i, passer ind i en af ovennævnte beskrivelser. Så kan jeg hjælpe dig med at afgøre om, jeg vil kunne hjælpe dig her i min klinik eller om du har behov for hjælp til at søge hjælp et andet sted.

I mit valg af terapeutisk metode tager jeg udgangspunkt i forskellige psykologiske tilgange. Hvilken teori, jeg henter de terapeutiske teknikker fra, vil afhænge af dit problems karakter. Jeg vil naturligvis have nogle tanker om hvordan jeg hjælper dig bedst muligt videre og vi vil kunne tale om hvilke forventninger du evt. har til måden vi griber dit forløb an på.

Psykolog-Klinikken:

ejes og drives af:
Trine Brøns
Uddannet cand.psych. ved Aarhus Universitet.
Autoriseret af Psykolognævnet.
Medlem af Dansk Psykolog Forening.


• Vangsvej 5
• 6000 Kolding
• Tlf: 2261 1920
mail@psykolog-klinikken.dk